Nokia 6600 - Vigtige oplysninger om sikkerhed

background image

Vigtige oplysninger om sikkerhed

Trafiksikkerhed

Brug aldrig en håndholdt mobiltelefon under kørsel. Sæt altid telefonen i holderen, og læg
aldrig telefonen på passagersædet eller et andet sted, hvor den ikke er sikkert fastgjort i
tilfælde af sammenstød eller pludselige opbremsninger.

Trafiksikkerheden kommer altid først!

Driftsomgivelser

Overhold altid specielle regler for anvendelse af mobiltelefoner, og sluk altid telefonen, hvor
der er forbud mod anvendelse af den, og hvor brugen af den kan forårsage forstyrrelser eller
være farligt.

Brug kun telefonen i normal position.

For at overholde kravene vedrørende radiobølger må der kun anvendes ekstraudstyr, der er
godkendt af Nokia. Når telefonen er tændt og bæres på kroppen, skal du altid bruge en
bæretaske, der er godkendt af Nokia.

Telefonen indeholder magnetiske dele. Metalliske materialer kan tiltrækkes af telefonen, og
personer, der bruger høreapparat, bør ikke holde telefonen op mod det øre, hvor
høreapparatet sidder. Sæt altid telefonen fast i holderen, da metalliske materialer kan
tiltrækkes af telefonen. Placer ikke kreditkort eller andre magnetiske lagringsmedier i
nærheden af telefonen, da de oplysninger, der er lagret på dem, kan blive slettet.

Elektronisk udstyr

Det meste elektroniske udstyr er beskyttet mod radiosignaler. Det er dog ikke alt elektronisk
udstyr, der er beskyttet mod radiosignaler fra trådløse telefoner.

background image

Copyright

©

2004 Nokia. All rights reserved.

194

Pacemakere

Producenter af pacemakere anbefaler, at der er en afstand på mindst 20 cm mellem en
trådløs telefon og en pacemaker, så man undgår potentielle forstyrrelser af pacemakeren.
Dette bekræftes af de undersøgelser, der er foretaget af Wireless Technology Research. For
personer med pacemaker:

Opbevar altid telefonen mere end 20 cm fra pacemakeren, når telefonen er tændt.

Opbevar ikke telefonen i en brystlomme.

Hold telefonen ved øret i den side, der er modsat pacemakeren, for at mindske risikoen
for potentielle forstyrrelser.

Sluk straks telefonen ved den mindste mistanke om, at telefonen forstyrrer
pacemakeren.

Høreapparater

Visse digitale trådløse telefoner kan forstyrre nogle typer høreapparater. Kontakt evt.
tjenesteudbyderen, hvis det er tilfældet.

Andet medicinsk udstyr

Anvendelse af radiotransmissionsudstyr, inkl. mobiltelefoner, kan virke forstyrrende på
medicinsk udstyr, der ikke er tilstrækkeligt beskyttet. Kontakt en læge eller producenten af
det medicinske udstyr for at få at vide, om udstyret er tilstrækkeligt beskyttet mod eksterne
radiosignaler, eller hvis du har andre spørgsmål. Sluk telefonen på hospitaler og
plejeinstitutioner, hvor det er påbudt ved skiltning. På hospitaler og plejeinstitutioner
anvendes der muligvis medicinsk udstyr, som kan forstyrres af eksterne radiosignaler.

Biler

Radiosignaler kan forårsage fejl ved elektroniske systemer, der ikke
er installeret korrekt eller ikke er tilstrækkeligt beskyttede (f.eks.

background image

Vig

tige oplysninger om sikkerhed

195

Copyright

©

2004 Nokia. All rights reserved.

brændstofindsprøjtningssystemer, elektroniske blokeringsfri bremsesystemer, elektroniske
fartpilotsystemer og elektroniske airbag-systemer). Kontakt evt. producenten eller
bilforhandleren. Du skal også kontakte forhandleren af evt. ekstraudstyr, der er monteret i
bilen.

Overhold reglerne

Sluk altid telefonen, hvor det er påbudt ved skiltning.

Områder med brand- og eksplosionsfare

Sluk telefonen i områder med brand- og eksplosionsfare, og følg alle regler og regulativer. En
gnist i sådanne områder kan medføre en livsfarlig brand eller eksplosion.

Brugeren opfordres til at slukke telefonen under ophold på tankstationer. Brugeren skal altid
overholde reglerne for anvendelse af radioudstyr ved brændstofdepoter (brændstoflagre og
distributionsområder), kemiske virksomheder og sprængningsområder.

Der er ofte opsat advarselsskilte i områder med eksplosions- og brandfare, men det er ikke
altid tilfældet. Det kan f.eks. være på bildækket på færger, i nærheden af kemikaliedepoter
og transportfaciliteter til kemikalier, på og i nærheden af gasdrevne maskiner, i områder,
hvor luften indeholder kemikalier eller forskellige partikler, herunder korn, støv og
metalstøv, og andre steder, hvor det normalt tilrådes at slukke bilmotoren.

Biler

Mobiltelefonen skal installeres i en bil og vedligeholdes af professionelt personale. Forkert
installation eller vedligeholdelse kan være farligt og kan medføre, at eventuelle garantier på
udstyret bortfalder.

Kontrollér regelmæssigt, om det trådløse telefonudstyr i bilen er monteret og virker korrekt.

Opbevar og transporter ikke letantændelige væsker, gasarter og eksplosive materialer i
samme rum som telefonen, dens dele og ekstraudstyr.

background image

Copyright

©

2004 Nokia. All rights reserved.

196

I biler, der er udstyret med airbag, pustes airbaggen op med stor kraft. Anbring ingen
genstande (herunder fastmonteret og trådløst udstyr) i området lige over en airbag eller i det
område, hvor en airbag bliver pustet op. Hvis trådløst udstyr ikke installeres korrekt i bilen,
kan der opstå livsfare i situationer, hvor en airbag pustes op.

Det er ikke tilladt at bruge telefonen om bord på fly, som er i luften. Sluk altid telefonen,
inden du går ombord i et fly. Anvendelse af trådløse telefoner i fly kan være farligt for
betjeningen af flyets instrumenter, give anledning til forstyrrelser af mobiltelefonnettet og
kan være ulovligt.

Overtrædelse af disse regler kan medføre midlertidig eller permanent fratagelse af retten til
benyttelse af telefontjenester og/eller få juridiske konsekvenser.

Nødopkald

Vigtigt!

Som alle andre trådløse telefoner virker denne telefon ved hjælp af radiosignaler,
mobiltelefonnettet og det faste telefonnet samt ved hjælp af brugerprogrammerede
funktioner. Af denne grund kan forbindelse og dækning under alle forhold ikke garanteres.
En trådløs telefon bør således aldrig anvendes som eneste kommunikationsmulighed i
situationer, hvor kommunikation er af yderste vigtighed (f.eks. ved ulykkestilfælde).

I nogle trådløse netværk kan der muligvis ikke foretages nødopkald, mens visse
netværkstjenester og telefonfunktioner er i brug. Kontakt tjenesteudbyderen for at få flere
oplysninger.

Sådan foretager du et nødopkald:

1. Tænd telefonen, hvis den ikke allerede er tændt. Kontroller, at der er tilstrækkelig

signalstyrke.

Nogle netværk forudsætter, at telefonen er udstyret med et gyldigt SIM-kort, som er
indsat korrekt.

background image

Vig

tige oplysninger om sikkerhed

197

Copyright

©

2004 Nokia. All rights reserved.

2. Tryk på det nødvendige antal gange (for f.eks. at afslutte et opkald, afslutte en menu

m.v.) for at rydde displayet, så telefonen er klar til opkald.

3. Tast det aktuelle alarmnummer (f.eks. 112 eller et andet officielt alarmnummer).

Alarmnumre kan variere fra sted til sted.

4. Tryk på .

Når visse funktioner er i brug, skal du eventuelt først slukke for disse funktioner, før du kan
foretage et nødopkald. Se i denne vejledning, eller kontakt den lokale tjenesteudbyder.

Når du foretager et nødopkald, skal du huske at give så præcise oplysninger som muligt.
Husk, at den trådløse telefon måske er den eneste kommunikationsmulighed på
ulykkesstedet – ring ikke af, før alarmcentralen afslutter samtalen.

Oplysninger om certificering (SAR)

DENNE TELEFONMODEL LEVER OP TIL EUs KRAV VEDRØRENDE RADIOBØLGER.

Mobiltelefonen er en radiosender og -modtager. Den er konstrueret og produceret, så den
overholder de grænser for radiofrekvensenergi, der anbefales af Rådet for den europæiske
union. Disse grænser er en del af et sæt omfattende retningslinjer, og angiver de tilladte
radiofrekvensenerginiveauer for den almene befolkning. Retningslinjerne er udviklet af
uafhængige videnskabelige organisationer gennem grundig og regelmæssig evaluering af
videnskabelige studier. Grænserne har en stor sikkerhedsmargin, som har til hensigt at sikre
alle personers sikkerhed, uanset alder og helbredstilstand.

Eksponeringsstandarden for mobiltelefoner anvender en måleenhed, der kaldes SAR
(Specific Absorption Rate). Den SAR-grænse, som Rådet for den europæiske union anbefaler,
er 2,0W/kg. * Test for SAR udføres med telefonens standardpositioner, hvor telefonen sender
med den højeste certificerede effekt på alle testede frekvensbånd. Selvom SAR fastsættes
ved den højeste certificerede effekt, kan telefonens faktiske SAR-niveau, når den er i brug,
godt være et stykke under maksimumværdien. Det skyldes, at telefonen er konstrueret til at
fungere på flere effektniveauer, således at der kun anvendes den effekt, der er nødvendig, for

background image

Copyright

©

2004 Nokia. All rights reserved.

198

at få forbindelse med netværket. Generelt er den afgivne effekt lavere, jo tættere man
befinder sig på en antennemast.

Inden en telefonmodel kan sælges på markedet, skal der foreligge dokumentation for
overensstemmelse med EU's R&TTE-direktiv. En vigtig bestemmelse i dette direktiv er
beskyttelse af brugerens og andre personers helbred og sikkerhed. Den højeste SAR-værdi
for denne model, da den blev testet for overholdelse af standarden, var 0,80 W/kg. Selvom
der kan være forskelle mellem SAR-niveauerne for forskellige telefoner og ved forskellige
positioner, overholder de alle EU's krav vedrørende radiobølger.

Dette produkt lever op til reglerne vedrørende radiosignaler, såfremt det bruges i normal
position i nærheden af øret eller placeres mindst 1.5 fra kroppen. Hvis produktet betjenes,
mens det befinder sig i en bæretaske, bælteclips eller holder, må denne ikke indeholde
metalliske genstande, og produktet skal være placeret mindst 1,5 fra kroppen.

SAR-grænsen for befolkningens brug af mobiltelefoner er 2,0 watt pr. kilogram (W/kg) i
gennemsnit over ti gram kropsvæv. Grænsen har en stor sikkerhedsmargin, således at
befolkningen beskyttes bedre, og der tages højde for unøjagtigheder i målingerne. SAR-
værdier kan variere, afhængigt af nationale krav og netværksbåndet. SAR-oplysninger til
andre regioner finder du under produktoplysninger på www.nokia.com.